Syntetisk biologi
Syntetisk biologi er den gren af biologien, hvor man ingeniørmæssigt konstruerer syntetiske organismer eller omkoder eksisterende organismer ved hjælp af genetiske komponenter.
De første gensplejsningseksperimenter blev foretaget i starten af 1970'erne. Siden da har området udviklet sig, og der er i dag standarder for genetiske komponenter, som kan splejses sammen og overføres til fx bakterier. De kan derefter fungere som produktionsorganismer eller biosensorer, dvs. at de reagerer på stedeværelsen af bstemte stoffer eller fysiske forhold. Det kan tænkes ind i bioteknologiske løsninger på praktiske miljømæssige eller produktionsmæssige problemer. Det kan du prøve teoretisk i temaerne indenfor dette område vha. symboler fra Synthetic Biology Open Language (SBOL).
De første egentlige syntetiske organismer er blevet konstruerede. De er konstruerede bottom-up, dvs. at man sætter eksisterende genetiske komponenter sammen og overfører dem som et kunstigt genom til en tom bakteriecelle. Der arbejdes også top-down med at lave egentlige kunstige systemer, som opfylder kravene for at vi kan tale om liv. Her er der dog langt igen.